Forside Underholdning Billedgalleri Links Kontakt

 

Close-up trylleri med Steen Bork Christensen

Når du ønsker at give dine gæster en helt speciel oplevelse..

Close-up trylleri er en helt særlig form for underholdning. Den magiske oplevelse sker lige for øjnene af og i hænderne på publikum. Humor, situationskomik og trylleri kombineres på morsom vis.

Steen er som tryllekunstner kendt for fascinerende fingerfærdighed. Folk morer sig, når mønter, kort, elastikker, reb, sytråd, servietter, bolde, skeer og gafler bliver til trylleri i Steens hænder.

En close-up tryllekunstner arbejder fra sine lommer. Så der er ikke brug for særligt udstyr eller lys. Men det er en fordel, at gæsterne sidder omkring eller står ved borde, fordi close-up trylleri eller tæt-på trylleri lettest præsenteres ved et bord.

Scenen er flyttet ned mellem gæsterne..

Close-up trylleri foregår fra bord til bord i sjovt samspil med publikum, men Steen begynder ofte med et fælles indslag, hvor en eller flere tilskuere "assisterer" tryllekunstneren til stor morskab for resten af selskabet.

 

Professionel debut på Hotel Royal og i "Hokus Pokus Pilmark"-udsendelser på TV2

Steen er årgang 1963. Allerede som dreng fik han interesse for det "rigtige" trylleri med fingerfærdighed og raffinerede afledningsmanøvrer.

Amerikanske tryllekunstnere og korteksperter som Derek Dingle, David Roth og Dai Vernon gav inspiration til at arbejde med bl.a. mønt-trylleri og kort-trylleri.

I 1992 vandt Steen 3. prisen i nordiske mesterskaber for tryllekunstnere (med en svensk tryllekunstner på 2. pladsen og en finsk tryllekunstner på 1. pladsen).

Kort tid efter blev han engageret som restaurant-tryllekunstner på Hotel Royal i Århus og deltog senere i Hokus Pokus Pilmark-udsendelserne på TV2.

I 2007 blev Steen første gang klubmester i Magisk Club Århus og vandt igen her i 2014 klubmesterskabet i close-up trylleri.

 

 

 



 

Garanti for kvalitet

Se referencer til Steens underholdning og trylleri fra bl.a. Hotel Royal, Nykredit, Magisk Cirkel Danmark

 

      Underholdning med close-up trylleri

I forbindelse med foreningens 60 års jubilæumsarrangement leverede Steen Bork Christensen i elegant stil magi med snore, elastikker, bolde og kort. Det var ganske utroligt, hvad Steen kunne slippe af sted med: Knuder sprang af og på snore, overklippede snore blev hele igen osv. Og alt sammen umiddelbart foran vores næser. En festlig og hyggelig aften.
Lepidopterologisk Forening
Jørn Bittcher, bestyrelsesmedlem

- Åby Bækgårds Vej 30 - 8230 Åbyhøj - Tlf. 86 15 11 17 - E-mail: steen@trylleshow.dk